Værktøjet Sæt tal på din sociale værdi hjælper virksomheder med at beregne værdien af at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
(Læs guiden til beregneren)
Indtast virksomhedens kontaktoplysninger
Fortæl, hvilke personer fra udsatte grupper, I har ansat
Se den sociale værdi af at ansætte personer fra udsatte grupper
Fælles for alle målgrupper er, at personerne havde været ledige i mindst tyve uger i andet halvår af 2009 og i sidste uge af 2009 (for relativt små målgrupper bliver ledighedskravet sænket til ti uger). Derudover gælder det:
Langtidsledig: Personer, der pr. 1/1-2010 havde været på kontanthjælp eller kontanthjælpslignende ydelser i mindst tre ud af de seneste fire år.
Flygtning: Personer, der har fået tilkendt opholdstilladelse på flygtningestatus eller familiesammenført, i 2007-2009.
Kommunikationshandicappet: Personer, der i perioden 2000-2009 havde haft kontakt med sygehusvæsnet i forbindelse med diagnoser inden for blindhed eller døvhed.
Psykisk sårbar: Personer, der i perioden 2000-2009 havde haft kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen i forbindelse med diagnoser inden for depression, PTSD, angst, OCD, spiseforstyrrelse, ADHD eller personlighedsforstyrrelser.
Fysisk funktionsnedsættelse: Personer, der i perioden 2000-2009 havde haft kontakt med sygehusvæsnet i forbindelse med diagnoser inden for muskelsvind, muskelatrofi, paraplegi/tetraplegi, Parkinson og cerebral parese.
Tidligere dømt for vold/narko: Personer, der i perioden 2005-2009 havde fået en fængselsdom (betinget eller ubetinget) for forbrydelse relateret til vold og/eller salg af narko.
Download denne guide som PDF
Den Sociale Kapitalfonds beregningsværktøj ”Sæt tal på din sociale værdi” kan give dig et indblik i den sociale værdi af, at en udsat person går fra passiv forsørgelse og ind i beskæftigelse. Resultaterne kan være med til at illustrere, hvordan beskæftigelse påvirker ledige udsattes tilknytning til arbejdsmarkedet og derved også samfundet over en kortere tidsperiode. Resultaterne er et skøn for potentialet ved at bringe udsatte ledige i beskæftigelse og skal ikke ses som konsekvensberegninger af en direkte indsats for en gruppe udsatte.
Grundlaget for beregningerne er registerdata fra Danmarks Statistik, der anvendes til at afgrænse og definere målgrupper i forhold til udsatte ledige samt til at beregne værdien af at bringe personer fra målgruppen i beskæftigelse.
Fælles for alle målgrupper er, at de tilhører befolkningsgrupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Beregningerne for den enkelte målgruppe sammenligner udsatte ledige, der rent faktisk er lykkedes med at komme i beskæftigelse, med udsatte, der ikke kom i beskæftigelse i samme periode, men ellers var ens mht. fx alder, køn, beskæftigelses-, sygdoms- og uddannelsesbaggrund. Forskellene mellem grupperne i forhold til skattebetalinger, offentlig forsørgelse mv. over en seksårig periode udgør grundlaget for resultaterne.
Beregningstilgangen bygger på arbejdet med måling af social og samfundsøkonomisk værdi, som er
gennemført i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Socialstyrelsen, (det daværende) Social- og Indenrigsministeriet, Københavns og Kolding kommuner, Bikubenfonden og
TrygFonden. Du kan læse mere om beregning af social værdi i vores lille introduktion,
og hvis du er interesseret i en mere teknisk gennemgang, kan du læse et baggrundsnotat.
Du benytter værktøjet ved at udfylde, hvilke personer fra kanten af arbejdsmarkedet du har ansat i din virksomhed. Beregneren vil derefter lave en standardiseret opgørelse, der viser den sociale værdi af, at din virksomhed har taget disse personer i beskæftigelse.
På nuværende tidspunkt er den sociale værdi i beregningerne begrænset til de samfundsøkonomiske gevinster så som højere skatteindbetalinger og lavere offentlige forsørgelsesudgifter. På sigt er det ambitionen, at den skønnede sociale værdi skal dække bredere, fx ift. livskvalitet. For nuværende er der dog ikke tilgængelige data, som understøtter dette.
Beregninger i dette værktøj er indtil videre fokuseret på virksomhedsrettede aktiviteter, altså er beskæftigelse i en eller anden form omdrejningspunktet. På den måde adskiller værktøjet fra en række lignede værktøjer, der er i højere grad er henvendt til brugere, der vil vurdere potentialet i indsatser, som ikke nødvendigvis har et direkte fokus på beskæftigelse. Desuden baserer beregningerne i dette værktøj sig på faktiske hændelsesforløb, altså hvad der er sket for udsatte ledige, der rent faktisk er overgået til fx beskæftigelse frem for mere hypotetiske sammenligninger med forskellige referencegrupper.
Beregningen sammenligner forløbet for udsatte ledige, der kom i beskæftigelse forløbet for udsatte, der ikke kom i beskæftigelse, men som i øvrigt havde samme karaterisktika. Derved kan det skønnes, hvad der ville være sket, hvis udsatte fra den pågældende gruppe fortsatte med at stå uden for arbejdsmarkedet. Men det nøjagtige svar for den enkelte borger er i sagens natur umuligt at give.
Modellen er fortsat under udvikling, og det er planen, at disse ansættelsesformer også kommer til at indgå. Men fx fleksjobsreformen, der trådte i kraft i 2013, gør det svært at komme med et godt skøn for, hvad det indebærer, at udsatte får et fleksjob på den ”nye” ordning, da langt det meste information, der er tilgængelig, omhandler personer, der har fået fleksjob via ordningen, der var gældende før 2013.
Målgrupperne er nødt til at have en vis størrelse for at give et sikkert beregningsgrundlag. Og når der tilvælges en eller flere parametre, bliver den pågældende målgruppe samtidig mindre, hvilket kan medføre, at beregningsgrundlaget bliver for usikkert.
Dette læner sig op ad tidligere studier på området som fx Arendt og Bolvig (2015): Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige, KORA. Dette studie viser bl.a., at den skønnede samfundsmæssige gevinst ved at bringe udsatte ledige i beskæftigelse ikke stiger markant, hvis de ledige skal have haft fx mindst seks måneders beskæftigelse frem for tre. Med andre ord skal der "kun" en relativt kort ansættelse til, for at effekten af beskæftigelsen indtræder.
Dette læner sig igen op ad tidligere studier på området som fx Arendt og Bolvig (2015): Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige, KORA. Desuden sker der typisk relativt mange ændringer af fx skatte- og overførselssystemet over bare seks år, så for at undgå at resultaterne baserer sig på alt for gamle regler og ordninger, er seks år valgt som udgangspunkt.
Det betyder, at værktøjet er under udvikling og lige nu kun indeholder en række eksempler for at vise, hvad der kunne gøres med adgang til et sådan værktøj. Ambitionen er, at værktøjet bliver udbygget med fx flere målgrupper og/eller beskæftigelsesordninger.